Nye samlede midlertidige retningslinjer for kajakroning i Skjold

Retningslinjerne er udarbejdet i overensstemmelse med Danmarks Idrætsforbunds og Dansk Kano og Kajakforbunds nuværende retningslinjer for at begrænse smitte.

Det er en FORUDSÆTNING, at nedenstående retningslinjer overholdes:

– Roning i kajak kan gennemføres i grupper på maksimalt fire personer.

– Du må ro alene, hvis du er fuldt frigivet.

– Der må maksimalt være to kajakker eller et bådhold på broen af gangen.

– De almindelige regler for kajakroning i Skjold gælder derudover.

– Ophold i bådhallen skal begrænses.

– Du må afhente nøgler til kajakcontainer og -skur samt udstyr i bådhallen.

– Skjolds øvrige faciliteter, herunder omklædning og bad må IKKE benyttes.

– Klæd om og bad hjemme.

– Du må godt sætte en taske i bådhallen, mens du ror.

– Toiletter kan benyttes jf. instruktioner på toiletterne.

– Alle ture skal registreres på Rokort.

– Benyt primært Rokort på din telefon.

– Benytter du den opstillede PC i bådhallen, skal tastaturet sprittes af før og efter brug.

– Pagajer skal sprittes af før brug.

– Prøv om muligt at benytte den samme redningsvest hver gang.

– Benyt kun din egen våddragt. 

– Hold afstand til hinanden i klubben og på vandet.

– Efter roning SKAL kajakken vaskes med vand og sæbe, skylles med rent vand og tørres med en klud.

– Det er vigtigt at vaske omkring cockpit, dækliner, luger, bærehåndtag og fodspark. 

– Vask endvidere pagaj, pumpe, flyder, vest og spraydeck.
– Der står spande, børster og sæbe ved vandslangen.

– Der er opstillet sprit flere steder i bådhallen.

– Sprit nøgler og dørhåndtag af.

Nyd din kajaktur, men pas på dig selv og hinanden.